Arrangementer
Panoramaruten & Yin Yoga – en dag med natur, nærvær og ro
Forestil dig en dag, hvor du kan lade skuldrene sænke sig, trække vejret lidt dybere og give dig selv lov til bare at være.
Fra marts til september inviterer jeg dig med på en sanselig dag, hvor naturens ro og yin yogaens blide bevægelser smelter sammen til en oplevelse, der giver plads til både fordybelse og ny energi.
Vi begynder dagen ved Mariager Fjord og følger den smukke Panoramarute gennem det bakkede landskab mod Bramslev Bakker. Undervejs går vi i et roligt tempo, hvor der er plads til stilhed, små samtaler og tid til at lade blikket hvile på fjordens skiftende farver og det åbne landskab.
På et særligt sted holder vi en guidet, meditativ stund. Her inviteres du til at slippe hverdagens tanker et øjeblik og lade sanserne vågne. Måske mærker du vinden mod huden, fuglenes sang, duften af skoven eller udsigten over fjorden på en ny måde.
På toppen af Bramslev Bakker nyder vi frokosten sammen med en af Danmarks smukkeste udsigter. Du vælger din sandwich ved tilmelding, og vi giver os god tid til at nyde både maden og øjeblikket.
Herefter følger vi den smukke sti tættere langs fjorden tilbage til udgangspunktet, inden vi fortsætter til Ønskehusets Yogastudie i Hobro.
Her venter 1½-2 timers rolig yin yoga, hvor kroppen får lov til at give slip. De lange, blide stræk understøttes af klangskålens bløde toner og vindspillenes fine klang, som skaber et rum af ro, nærvær og dyb afspænding. Du behøver ikke have erfaring med yoga – du skal blot møde op, præcis som du er.
Når dagen er slut, er det mit håb, at du går hjem med lette ben, et roligere sind og følelsen af at have givet dig selv en lille pause fra hverdagens tempo.
Praktisk
Medbring
Gode vandresko og tøj efter vejret.
En lille rygsæk med vand.
Et siddeunderlag.
Behageligt tøj til yin yoga.
Yogamåtter, puder, tæpper og øvrigt udstyr findes i studiet.
Mødested
Kl. 10.15 foran Hobro Sejlklubs klubhus, Nedre Strandvej 75, 9500 Hobro.
Der er parkeringsplads lige før sejlklubben. Kom gerne lidt før, så vi kan begynde dagen i ro og mag.
Næste gang: Søndag den 2.8.2026 (2 pladser tilbage).
Igen: 16. august og 20. september. 2027: 23.3. - 23.5. - 25.4.
Kl. 10.15 - 16.30
Pris: 575 kr. inkl. sandwich.
Tilmelding: 60 158595
Tid: Uge 41 eller uge 42
Tilmelding og info: Rejseselskabet Topas
Tid: 30. april-7. maj. 2027 (Ugen med Kr. Himmelsfartsdagene)
Sted: Edinburgh, Oban og en tur til De Indre Hebrider.
Pris: 5250 kr* og **
*Ved 11+ tilmeldte falder priser til 5050 kr.
**Du booker og betaler selv for fly og overnatninger på værelser, som jeg har reserveret til en god pris.
(Flyafgang direkte Billund - Edinburgh med Norwegian Air til priser fra 1600 kr/retur. + 7 overnatninger på hoteller i henholdsvis Oban og Edinburgh).
Tilmelding: 60 158595
Rejser
Yoga og vandring på Korsika
Uge 41 eller 42, 2026
I oktober skal jeg undervise i yoga på en yoga og vandringsrejse med rejseselskabet Topas. Turen går til Korsika, og du kan læse mere om den her: https://www.topas.dk/korsika-yoga-og-vandring/?gad_source=1&gad_campaignid=22474261624&gbraid=0AAAAAD_b0uVGamqXqG0lTuzCjzvKZuWlq&gclid=Cj0KCQiAyvHLBhDlARIsAHxl6xraCeV-TjQ-geAqiRXOHus9eEfi9dlEt0ftNB7FS1zMMt8dbxDUQN4aAs1yEALw_wcB
Skotland – Yoga, vandring og storslåede naturoplevelser
30. april – 7. maj 2027
Nogle steder sætter sig i hjertet.
For mig er Skotland sådan et sted. De dramatiske kystlandskaber, de grønne bakker, havets skiftende farver, den varme gæstfrihed og de små byer med masser af charme gør, at jeg vender tilbage igen og igen.
I 2026 tog vi den første yogarejse til Skotland. Det blev en uge fyldt med grin, nærvær, store naturoplevelser og mennesker, som rejste hjem med minder, der stadig lever. Derfor glæder det mig at invitere til en ny tur 30. april – 7. maj 2027.
Denne rejse er for dig, der har lyst til at opleve Skotland i et roligt tempo. Dig, der nyder at være aktiv uden at skulle præstere, og som har lyst til at kombinere vandring, yoga, natur og kultur – med plads til også bare at være.
Oban – porten til De Indre Hebrider
Det meste af ugen bor vi i den hyggelige havneby Oban på Skotlands vestkyst.
Hver morgen er du velkommen til at begynde dagen med en blid yogastund, inden vi tager ud i det skotske landskab. Vi går ture på mellem ca. 5 og 16 kilometer gennem den storslåede natur, og hvis vejret viser sig fra sin venlige side, ruller vi yogamåtterne ud under åben himmel og lader naturen danne rammen om dagens praksis.
Tempoet er roligt. Der er tid til at nyde udsigten, mærke vinden fra Atlanterhavet og lade skuldrene sænke sig.
En rejse med frihed
Selvom vi rejser sammen, er der plads til at opleve Skotland på din egen måde.
Turen er planlagt med par i tankerne, men alle er naturligvis velkomne. Programmet giver dig mulighed for at vælge til og fra. Måske har du lyst til at tage med på alle vandreturene – måske vil du hellere bruge en dag på egne eventyr.
Du kan blandt andet besøge Obans whisky-destilleri, tage på bådtur, leje mountainbike, udforske de hyggelige gader, besøge slotsruiner eller blot finde en café eller pub med udsigt over havnen og nyde den særlige skotske stemning.
De Indre Hebrider
En af ugens store oplevelser er en guidet bustur til øerne Mull og Staffa.
På Staffa oplever vi den imponerende basaltklippeformation Fingal's Cave og – sansynligvis – de charmerende søpapegøjer, som holder til på øen i foråret.
På Isle of Mull besøger vi den farverige havneby Tobermory, hvor der bliver tid til at gå på opdagelse i de små butikker, nyde havnemiljøet eller bare sætte sig med en kop kaffe og lade stemningen synke ind.
Edinburgh – historiens vingesus
De sidste dage tilbringer vi i Edinburgh – en by jeg holder uendeligt meget af.
Her bliver der mindre yoga og mere tid til at opleve byens særlige atmosfære. Brostensbelagte gader, imponerende arkitektur, hyggelige pubber, historiske bygninger og udsigten fra byens højdedrag gør Edinburgh til noget ganske særligt.
Jeg tilbyder et par guidede gåture, som du er velkommen til at deltage i. Har du mere lyst til at udforske byen på egen hånd, hjælper jeg gerne med idéer og forslag.
Jeg plejer at sige, at jeg kender Edinburgh bedre end København – og jeg glæder mig til at vise dig nogle af de steder, som gør byen til en af mine absolutte favoritter.
En rejse med plads til at være
Det vigtigste ved denne rejse er ikke, hvor mange kilometer vi går, eller hvor mange seværdigheder vi når.
Det vigtigste er følelsen af at være af sted. At opleve naturen med alle sanser, dele gode stunder med andre mennesker og komme hjem med lidt mere ro, lidt mere energi og en rygsæk fyldt med oplevelser.
Jeg håber, du har lyst til at tage med.
Tid: 27.12.2026
(Kl. 10.00-12.30 )
Kl. 12.30-15.00 (-17.00)
Pris: 400 kr.
Tilmelding og bindende betaling: Nemmest på mobil 60 158595
Jule Yin Yoga
Traditionen tro er der den 27.12.2026 2½ times Jule Yin Yoga.
Trænger du til at komme helt ned i gear og helt hjem til dig selv igen efter julens travle dage?
Så er det her, du skal med. Det bliver 2½ time i et roligt tempo, hvor du blidt guides ind i yin yogaen liggende stillinger, ledsaget af klangskåle. Det hele afsluttes med en afspænding/meditation. (Eftermiddagsholdet er inklusiv sauna og mulighed for at vinterbade i fjorden.) Det bliver ganske magisk.
Andet
UNDERVISNING TIL PERSONALE ARRANGEMENTER,ugentlige meditationer til arbejdspladsen, POLTERABEND, VEN-/VENINDE ARRANGEMENTER.
RING ELLER SKRIV FOR AT HØRE NÆRMERE.
Ønskehusets Yoga tilbyder at tage ud til arrangementer, hvor I er en gruppe, som gerne vil lave yoga. Det kunne være en venindeaften/dag, et personale arrangement, et polterabend eller andet.
Af arrangementer hvor Ønskehusets Yoga tidligere har undervist kan bl.a. nævnes: Polterabend, Chokolade smagning og yoga, 50 års fødselsdag, fars dags gave til manden og vennerne, et forløb med mande yoga for en vennegruppe, enetimer med fokus på ro og stress reducering, enetime for mødregruppe. Mulighederne er mange. Ring og hør.