Tilbage til Alle begivenheder

Spa, Wellness & Yoga i Gøteborg (Copy)


Nogle weekender er mere end en pause. De giver dig ro til at trække vejret lidt dybere, mærke dig selv – og vende hjem med ny energi.

Tag med Ønskehusets Yoga på en forlænget weekend med ro, velvære og egenomsorg i skønne Gøteborg.

Her bor vi på et hyggeligt hotel med egen mindre spaafdeling. Turens højdepunkt er det smukke Hagabadet, hvor varme bassiner, saunaer og rolige omgivelser indbyder til fordybelse og afslapning.

Her skal vi også opleve Flying Yoga – en blid og legende yogaform, hvor kroppen bæres af et silkestof, som giver en følelse af lethed og frihed.

Hver aften guider jeg en rolig meditation, som du kan opleve liggende i din seng. Herefter kan du lade kroppen synke endnu dybere ned i hvile og glide direkte ind i en god nats søvn.

Der bliver en weekend med tid til hyggeligt samvær, god mad og små oplevelser i Gøteborg – men først og fremmest er weekenden en invitation til at sænke skuldrene, finde ro og give dig selv den omsorg, du måske alt for sjældent prioriterer.

Erfaring med yoga er ikke en nødvendighed – kun lysten til at give dig selv en weekend med nærvær, velvære og ny energi.

Praktisk

Prisen for turen inkl. adgang til Hagabadet, yoga, meditation, de fleste måltider (2*frokost og 2* aftensmad): 3250 kr.

Herudover betaler og booker du selv færge og hotel. Jeg hjælper dig, så vi havner det samme sted på samme tid. Anslået pris herfor er 480 kr for færgen, 1250 kr på delt dobbeltværelse med morgenmad.

Forrige
Forrige
28. december

Panoramaruten

Næste
Næste
9. april

Spa, Wellness & Yoga i Gøteborg (Copy)