Hatha Yoga

Hatha Yoga undervises hos Ønskehusets Yoga i Hobro på små hold med max 8 deltager onsdage og torsdage. De små hold sørger for, at der er tid og plads til personlig undervisning og nærvær på en anden måde, end hvis du gik til yoga på et hold med mange flere deltagere. Nærværet og tiden til hver enkelt på holdet er en stor del af det at gå til yoga i Ønskehusets Yoga. 

Der undervises både i klassisk Hatha Yoga og en særlig blid blanding af Hatha og yin yoga, hvor alle kan være med - uanset alder, erfaring eller fysiske skavanker. 

Du kan se hvornår næste hold starter samt priser her eller se Ønskehusets Yogas ugentlige holdskema.

Hatha i Ønskehusets Yoga

Hatha Yoga er den ældste og mest udbredte yogaform, vi kender i dag. Det er en rolig og meditativ praksis, som de fleste kan have glæde af. Mange vælger Hatha Yoga, fordi den kombinerer lettere fysisk træning med mental ro, og fordi den kan tilpasses både begyndere og øvede.

Øvelserne varierer mellem stående, siddende og liggende stillinger på yogamåtten. Vi bruger yoga props, som er forskellige hjælpemidler i form af puder, klodser, bælter og tæpper til at understøtte kroppen i ubesværet at komme ind i de forskellige yogaformer.

Hver time afsluttes med en god lang afspænding ledsaget af rolige klangskåle.

Ro • Smidighed • Vejrtrækning

Hos Ønskehusets Yoga arbejder vi med den klassiske Hatha Yoga. Det er ofte den klassiske hatha yoga, som har været praktiseret der, hvor beskrivelse tidligere var “yoga”, uden yderligere titel.

Mange af Hatha Yogaens former er således at kendkende dels i andre yoga stilarter, men også i andre bevægelsesformer, som f.eks. i pilates, som er inspireret herfra. I hatha timerne arbejder vi med de fysiske stillinger (også kaldet for asanas), ledsaget af vejrtrækningen (pranayama) og med at komme i ro i bevægelserne. Vi har tid til at stå, sidde og ligge i stillingerne, så du kan mærke både roen og vejrtrækningens effekt ind i stillingerne. 

Har du ondt i ryggen, dårlige knæ, kontorpukkel, musearme eller andet, ændrer vi på yogaformerne eller finder en måde at støtte op på, så kroppen og de ømme steder ikke belastes, men i bedste fald varmes og smidiggøres. Du vil blive guidet i, hvordan du passer på dig selv og selv lærer at træffe de gode valg for netop din krop ind i de forskellige yogaformer.

Hatha yogaens stillinger har alle navne, ofte opkaldt efter dyr, således at du vil blive bekendt med navne som f.eks.: “hunden”, “kobra”, kat/ko”, som alle er gode stræk/bevægelser for lænd og ryg. Hertil kommer igen arbejdet med åndedrættet og roen, som er essentiel i al yoga. Du vil lære at finde ind til netop dit eget åndedræt, mærke dets rytme og dybde, således at du kan bruge dette ind i dine former og stræk. Når du lærer at forbinde åndedrættet med bevægelsen, opstår der en dybere kontakt dels med kroppen, og dels med roen ind i din praksis, og du vil med øvelse og tid opnå en mere og mere meditativ yoga praksis.

Husk, vi er ikke yogier, men vi er på vej.

Historien bag Hatha Yoga

Oprindeligt har hatha yogaen sine rødder tilbage i Indien, helt tilbage til et sted fra før år 1000, nogle tekster siger helt tilbage til år 350. Herfra stammer de særlige navne fra sanskrift, som f.eks. “asana” = stillinger; pranayama = vejrtrækning; surya namaskara = solhilsen og lignende, som er de oprindelige ord, der ligger bagved alle vores fordanskede oversættelser, og som på verdensplan stadig bruges.

I dag er hatha yogaen meget udbredt verdenen over, og den blev under den engelsk imperialisme i særdeleshed i Indien også præget af de engelsk soldaters gymnastiske former (Herhjemme havde vi i mange år Kaptajn Jespersen, som lavede lignende former) .

Men hvor vestens gymnastik handlede om kroppen og dens fysik, så handler yogaen om langt mere, herunder også om sindets tilstand, en måde at leve på og opføre sig på, og når vi i dag udøver hatha yoga er det med denne samhøringhed af bl.a. krop og ro for øje.